Trappe i bøg – et klassisk look til en trappe

Bøgetræet blev først identificeret af Carl von Linné i 1753. Linné er en verdenskendt professor, der skabte systemer til at klassificere og navngive naturen. Hans system er stadig brugbart i den videnskabelige verden.

Bøg(Fagus Sylvatica) er det næstmest almindelige løvtræ i Sverige efter eg og hører til bøgefamilien. Som mange andre løvtræer vokser bøgen naturligt op til Västergötland og Småland, men bliver dyrket længere oppe i landet. Den vokser bedst i sund og næringsrig jord. Den trives med høj luftfugtighed og megen nedbør og vokser derfor mest i de sydlige dele af landet som Skåne, Blekinge og Halland. Den vokser også vidt omkring i Europa helt op til det nordvestlige Tyrkiet. I andre dele af Tyrkiet og østpå gennem Asien tager den orientalske bog over.

Bøgens stamme er sølvgrå.

Træerne kan blive op til 30-40 meter høje og omkring 400 år gamle. Sveriges højeste bøgetræ står i Skåne og er målt til 44 meter med en omkreds på 5,6 meter. Barken er glat og skinner sølvgråt, og stammerne kan ligne elefantknogler. Kronen har tætte, bølgede forgreninger og en dybgrøn farve. Bladene har en oval form med bølgede kanter, der er bløde, skinnende og blanke grønne. Træets rodsystem er ret dybt og modstår derfor stærke vinde og storme.

Ideelt træ til trapper

Det er et velegnet materiale at bruge på trapper på grund af dets hårdhed og holdbarhed, hvilket gør det ideelt til løb på trapper. Det er også modstandsdygtigt over for buler og deformation, hvilket gør det til en langtidsholdbar løsning. Den fine overflade med en naturlig lys farvetone giver et klassisk og stilfuldt look til trappen. Indholdet af allergener er også lavere i bøg end i andre træsorter. Det er vigtigt at vide, at bøg er følsom over for fugt, og det er en god idé at sørge for, at overfladen er behandlet.

Træet er holdbart og stærkt

Bøgetræ er meget hårdt, holdbart og stærkt, hvilket gør det til et populært træ til møbler, gulve og interiørdesign. Andre anvendelser omfatter ispinde og legetøj. Træet har ingen lugt eller smag og absorberer ikke fedt, så det kan bruges i kontakt med fødevarer. Det er også hårdt og nemt at arbejde med, hvilket gør det nemt at bruge til tømrerarbejde. Træet har en glat, fin struktur med en lys farve og en blød glans. Det har gode farve- og overfladebehandlingsegenskaber. Forboring er et tip til at undgå revner ved sømning eller skruning. Limning og overfladebehandling, såsom bejdsning og polering, giver et fint resultat. Men træet er følsomt over for temperaturforskelle, og korrekt overfladebehandling er et must udendørs.

Bøgefinér er tynde skiver

Vi fremstiller kun trapper i massivt træ og bruger ikke finér i vores produktion.

Ligesom egetræsfiner fås der også bøgefinér. Fremstillingsprocessen for finér er den samme uanset træsort.

Tynde skiver skåret ud af stammen fineres og limes derefter på en træ- eller spånplade. Bøgefinér kan farves, lakeres eller behandles for at forbedre udseendet af det materiale, det dækker. Det faktum, at bøgetræ er stærkt, tæt og har en glat overflade, gør det velegnet til brug som finér. Da finér er en tynd plade, er det et omkostningseffektivt valg sammenlignet med massivt træ.

“Bogens naturligt lyse farvetone giver et klassisk og stilfuldt look til en trappe.”

Træet har en jævn struktur og gode styrkeegenskaber.

Bøg er et lagdelt træ, hvilket betyder, at karrene er jævnt fordelt i hele årringen. Nogle kar transporterer vand og mineraler op til bladene. Andre kar transporterer sukker, der produceres af fotosyntesen i bladene, til de forskellige dele af træet. Træet har en jævn struktur, er medium i vægt og har meget gode styrkeegenskaber. Det friske træ er hvidgult, men skifter farve afhængigt af tørremetoden. Lufttørring giver en grå farve, og damptørring giver en rødlig farve. Marvstrålerne giver træet dets særlige karakter, og på drejet bøgefinér ses de som 2-5 mm høje brune striber.

Mørkere farvet træ kaldes rød kerne og findes i ældre og større træer. Det er ikke en kvalitetsfejl, men kan give et dekorativt og levende look, når det bruges korrekt. Den røde kerne påvirker ikke styrkeegenskaberne, men kan ikke imprægneres, hvilket er et must til udendørs brug.

Efter fældning skal stammerne saves op kort tid efter, da bøg er et af de træarter, der er mest modtagelige for lagerskader. Træet er heller ikke modstandsdygtigt over for råd eller insekter. Træet er tilbøjeligt til at revne og vride sig, hvis det udsættes for stress under tørringen. En egenskab ved bogen er, at den er let at bøje efter basing, som er en metode, hvor man bruger varme og fugt til at gøre træet blødt og bøjeligt. Takket være denne egenskab er bøg blevet det mest udbredte træ til buede eller støbte detaljer.

Brug af bogen i fortiden

Bogen var tidligere kongens ret til brug af jagt og tømmer. Men for at undgå det, toppede landmændene træerne. Selv i dag kan vi se spor af topkapning, hvor alle de større grene starter fra det samme punkt. Kongens ret til træerne var ikke længere relevant efter 1793.

Træet blev brugt til brændsel, sildetønder, smørkerner og værktøjshåndtag. Bøgenødder var mad til mennesker og dyr. De pressede oliven producerede en olie, der var nyttig som brændstof til olielamper, madlavningsolie og sårheling. Når træets knopper tørrede, kunne de males til mel, og sammen med bøgeblade kunne de bruges til at lave grød. Salat og kål blev tilberedt, da de første bogblade kom frem.

Bogen var en god vejrfortolker

Bogen har været en god vejrtolker, og ifølge bondepraksis gik folk ud på Allehelgensdag og skar et stykke af en bog. Hvis spånen var tør, var det en varm vinter, men hvis den var fugtig, var det en kold vinter. Folk bemærkede, at der var færre lynnedslag i træet, og de gav kviste eller blade til dem, der havde brug for beskyttelse.

I det 18. og 19. århundrede var træet også et populært prydtræ i haver og parker. Med sin tætte krone blev den også brugt til skygge og vindbeskyttelse. Alligevel bliver bøgen ofte plantet som gadetræ og i offentlige parker.