Design nemt din egetræstrappe, og se prisen med det samme – velkommen til vores online designer.
Eken er kongen af løvfældende træer med sine store kroner og tykke stammer. Egetræet er vigtigt for den økologiske mangfoldighed og et symbol på økonomisk sikkerhed.
Egen er vores mest almindelige løvfældende træ og det største træ i Skandinavien. Der findes to typer eg, skoveg og bjergeg. Egetræet vokser også i næsten hele Europa. Den slog sandsynligvis rod i Sverige for omkring 9000 år siden, da klimaet blev varmere efter istiden. De første træarter, der etablerede sig, var fyr, asp og birk. Da vores land er aflangt og koldere i Nordsverige, etablerede træerne sig oprindeligt mest i Sydsverige. De tre træsorter måtte vige pladsen for egetræet, da det også skulle vokse i syd. Egetræet vokser naturligt op til Gästrikland, og derefter er der plantet egetræer langs Norrlands kyst op til Luleå. EKO-parken på Norra Djurgården i Stockholm er hjemsted for Nordeuropas største egetræsbevoksning.
Et stort og stærkt træ
Træerne kan blive op til 30 meter høje, med en diameter på over 1 meter og leve i op til 1000 år. Egetræet symboliserer styrke. Dens latinske navn er Quercus robur, hvor robur betyder styrke. Swedbank har et egetræ som logo og en fond, der hedder Robur. Riksbanken valgte også mottoet Hinc robur et securitas (deraf styrke og sikkerhed), som blev trykt på vores pengesedler i mange år.
Eg er et tungt, hårdt og mellemtungt træ.
Træet er meget modstandsdygtigt over for fugt og er naturligt holdbart. Historisk set er egetræ blevet brugt til huse, møbler, vinfade, kister, skibsbygning og meget andet på grund af dets hårdhed og holdbarhed. Massive egetræsmøbler kan leve i mange år, hvis de vedligeholdes ordentligt. I dag er de vigtigste anvendelsesområder finer, møbler, snedkerarbejde, gulve og trapper.
Da træ er holdbart og stabilt med hensyn til bevægelse, er det et velegnet materiale til trapper. Eg er meget modstandsdygtig over for slid, trykmærker og ridser. Egetrapper kan have et klassisk og tidløst udseende og kan behandles med forskellige farver og overflader for at skabe et unikt og personligt look.
Eg er meget modstandsdygtig over for slid, trykmærker og ridser.
Det er vigtigt at vælge en trappe, der både er funktionel og æstetisk tiltalende. Derfor er egetrapper et godt valg, fordi deres holdbarhed er meget lang med den rigtige behandling. Eg er et naturligt smukt træ, som kan være en vigtig designfaktor i mange hjem.
Eg er det mest værdifulde og eftertragtede træ, hvilket gør det til et dyrt råmateriale, da efterspørgslen overstiger væksten. Fordelen ved at vælge en trappe i egetræ er, at den kan leve videre i generationer.
Hvad er egetræsfinér?
Vi fremstiller kun trapper i massivt træ og bruger ikke finér i vores produktion.
Naturligt egetræsfiner er nyttigt i efterbehandlingen af andre operatører. Finerede overflader ligner meget massive træprodukter i udseende. Eg finér er en tynd plade med en tykkelse på 3 mm. Pladen skæres ud af råmaterialet med en skarp kniv og limes derefter fast på en bund af tættere materiale. Egetræsfinér er en billigere løsning, fordi der skal bruges mindre egetræ.
Egefiner af høj kvalitet er visuelt umulig at skelne fra naturligt massivt egetræ. Udseendet holder i 15-20 år med omhyggelig håndtering og korrekt pleje. Materialet kan modstå høj luftfugtighed og er ikke tilbøjeligt til at sprække eller revne. Det er vigtigt at huske på, at finér ikke bør udsættes for direkte sollys i længere tid, og undgå stærke rengøringsmidler direkte på materialet.
Almindelige anvendelser omfatter dørpaneler, møbler og dekorative vægpaneler. Det kan også bruges til at dekorere trapper og trin.
Trappen af egetræ:
- Hård og holdbar
- Modstår slid
- Bæredygtig i generationer
- Modstår trykmærker
Hvad er egenskaberne ved egetræ og dets tømmer?
Egetræet er en af de mest værdifulde træsorter i Sverige. Der er splintved, som er smalt og gråt til gulhvidt, og kerneved, som varierer fra lysebrunt til gråt – eller mørkebrunt. Træet er båndporøst med tydeligt markerede årringe. Træets udseende er præget af vekslingen mellem forårstræets store, synlige kar og sommertræets fine porer. På tangentialfladen er marvstrålerne brede med mørke, høje bånd. Men på den radiale overflade er marvstrålerne lysere, næsten som blanke pletter. Hvor hurtigt træet er vokset, påvirker dets udseende og kvalitet. Tømmer fra hurtigt voksende træer har en højere andel af sommerved og bliver tungere og hårdere, mens langsomt voksende træer bliver lettere og blødere.
Eg er den træsort, der er mest modstandsdygtig over for råd. Splintveddet skal dog imprægneres og behandles med træbeskyttelsesmidler. Egetræets bark og træ indeholder store mængder garvesyre, hvilket betyder, at der let kan opstå korrosion, når træet kommer i kontakt med jern, og der opstår blåsorte pletter. Derfor anbefales det at bruge søm, skruer og møtrikker i rustfrit stål og undgå ståluld til overfladebehandling. Det er tanninerne, der giver frisk egetræ sin smag.
Gustav Vasa beskyttede egetræerne
Oberstløjtnanten i den svenske flåde, Johan Aron af Borneman, er en af de vigtigste personer i egens skæbne, kun overgået af Gustav Vasa. Efter Napoleonskrigen, da Svensk Pommern blev afstået i 1814, mistede den svenske flåde også sine vigtigste egetræsforsyninger. Egeskovene i Pommern og omkring Wismar havde været flådens hovedkilde til tømmer. I sommeren 1815 rejste af Borneman til det afståede Pommern for at redde det, der var tilbage af egeskovene.
I 1558, da manglen på råmaterialer til skibsbygning blev tydelig, indførte Gustav Vasa et forbud mod at fælde eller beskadige egetræer, fordi de var nyttige til at bygge skibe. Så han gjorde egetræerne til kongens træ. Af Borneman var overbevist om, at tabet af egetræerne kun kunne kompenseres med et endnu strammere greb om den kongelige ret til de svenske egetræer.
Bønderne blev dog flere gange i 1790’erne lovet, at egetræerne på deres egen jord ville tilhøre dem. Men få år inde i det 19. århundrede var straffen for uautoriseret fældning eller beskadigelse af et egetræ en stor bøde eller fængselsstraf.
Mange år gik, og efter at have fået til opgave af regeringen at inspicere alle egetræer i landet, opdagede Borneman, at der var et had til egetræer blandt landmændene. Egetræerne var blevet misbrugt og ødelagt, og efter det var der ikke andet at gøre end at overdrage rettighederne til egetræerne til bønderne, hvilket skete i 1830.
Da manglen på egetræer blev tydelig efter af Bornemans opdagelse af egehat og dårlig forvaltning omkring 1830, blev der plantet 300.000 egetræer på Visingsö i søen Vättern. Egetræet vokser meget langsomt, og det var først i 1975, at de første egetræer var fuldt udvoksede. Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte bygherrer at bruge jern som materiale til skibsbygning, hvilket stadig er et relevant materiale for skibe i dag. Takket være denne beplantning og nye måder at fremstille skibene på, står den plantede egeskov stadig i dag.
Vasa-skibets skrog er bygget i egetræ, og det samme er nogle af skulpturerne.
