Hos Stepsta fremstiller vi indendørs trapper i træ, som i øjeblikket er det eneste byggemateriale, der er helt fornyeligt, økologisk og miljøvenligt. Heldigvis ser vi også en markant stigning i brugen af trætrapper i større projekter og offentlige rum. Vi arbejder hårdt på hele tiden at finde mere effektive flows, der også reducerer vores CO2-fodaftryk, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt helt at undgå emissioner under salg, produktion og levering. Vi har derfor valgt at kompensere for alle vores udledninger gennem certificerede projekter, der skaber reelle klimafordele her og nu.
I 2022 medfinansierede vi Bhadla Solar Project, et fotovoltaisk projekt i Indien. Dette projekt er med til at reducere emissionerne i et af verdens hurtigst voksende lande, hvor kul står for størstedelen af landets elforbrug. I stedet bruges solen til at generere den nye elektricitet, og det føles vigtigt, at vi kan bidrage til det.
Miljøvenlige arbejdsmaterialer
Træ er fornyeligt, fordi det vokser op igen gennem skovforvaltning og plantning af nye træer, hvilket gør det til et bæredygtigt materiale. Det kræver mindre energi at producere træ end stål og beton. Den fremstillingsproces kræver store mængder fossile brændstoffer. Træ kan genbruges og genanvendes til at producere nye produkter. Når træprodukter ikke længere kan genbruges og skal kasseres, nedbrydes de biologisk og vender tilbage til naturen uden at skade miljøet.
Bhadla Solar Project er verdens største solcellepark
Solenergi er en af de reneste vedvarende energikilder, der ikke involverer noget fossilt brændstof. Der er ingen udledning af drivhusgasser og meget lille påvirkning af jord, vand og luft. På den måde yder solcelleparken et positivt bidrag til miljøet.
Bhadla Solar er verdens største solcellepark, der ligger i Rajasthan-regionen i Indien. Parken er et vigtigt skridt i retning af vedvarende energiforsyning i landet. Ved hjælp af det høje antal solskinstimer i Indien hjælper parken med at forstærke det ustabile elnet. Med sine 10 millioner solpaneler har parken kapacitet til at producere elektricitet til 4,5 millioner husstande.
Indien er verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser efter Kina og USA. Næsten 70 procent af elektriciteten kommer fra kul, som ikke er miljøvenligt for hverken atmosfæren eller mennesker. Vi vil gerne være med til at hjælpe Indien med at finde miljøvenlige alternativer til at reducere udledningen. Det bidrager også til at reducere udledningen for hele verden. Det er derfor, vi finansierer Bhadla Solar Project, som også har skabt job til befolkningen i Rajasthan.
+ 492 382 tons CO2e om året i reduktion af klimapåvirkning
Det svarer til klimapåvirkningen fra 49.238 svenskere om året.
Udledningen af kuldioxid i Sverige er faldet gennem årene.
Siden 1970 er udledningen af kuldioxid faldet i Sverige. I 2021 var udledningen af drivhusgasser inden for Sveriges grænser 47,8 millioner ton kuldioxidækvivalenter. Det er en reduktion på 33% i forhold til 1990, hvor vi udledte 71,4 millioner tons.
Kuldioxid (CO2) er en livsvigtig gas, der er en del af kulstofkredsløbet. Men udledningen af kuldioxid og andre drivhusgasser øger atmosfærens evne til at opvarme jordens overflade, hvilket betyder, at jordens klima bliver varmere. Også kendt som drivhuseffekten. De hurtige klimaforandringer, der finder sted nu, skyldes menneskets udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas over hele verden.
Drivhusgasser er en gruppe, der hovedsageligt består af kuldioxid, metan og lattergas. Kuldioxid kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer, metan fra dyrs fordøjelse, og lattergas frigives fra jorden under dyrkning. Gasserne har forskellig indvirkning på klimaet, og for at kunne sammenligne dem med hinanden, omregnes deres klimapåvirkning til kuldioxidækvivalenter. For eksempel bidrager metan 21 gange mere til drivhuseffekten end kuldioxid. Derfor svarer 1 ton metanudledning til 21 ton kuldioxidækvivalenter.
Hvad gør Sverige for at reducere udledningen?
Øget brug af atomkraft, biobrændsel og vindkraft har reduceret Sveriges samlede kuldioxidemissioner. Reduktionen vil fortsætte, efterhånden som de fossile brændstoffer, der stadig findes i nogle områder, erstattes af elektricitet og varme med de rette klimaegenskaber. Det betyder et øget behov for fossilfri elproduktion, samt investeringer i udbyggede elnet og mere fleksibel brug af energi.
Vindkraft spiller også en rolle i dette og har hjulpet landet med at eksportere elektricitet med gode klimaegenskaber.
Indtil begyndelsen af 1970’erne var fossile brændstoffer, hovedsageligt olie, almindeligt anvendt i industrien og i opvarmningssektoren. Da oliekrisen ramte, var der en kraftig stigning i oliepriserne i begyndelsen af 1974, hvilket førte til, at industrien var nødt til at reducere sit olieforbrug.
Industriens udledninger stod for en tredjedel af Sveriges samlede udledninger i 2021. Det er en reduktion på 24% siden 1990 og skyldes i høj grad effektivitetsforbedringer. Kuldioxidemissioner omfatter fremstillingsprocesser og forbrænding af brændstoffer. Jern- og stålindustrien, mineralindustrien og raffinaderierne står for de største udledninger. Det er ikke lige så let at reducere industriens udledninger, men der er alligevel sket en reduktion. Pulp- og papirindustrien har skiftet fra at brænde olie til at brænde sine egne biobrændsler og er en stor bidragyder til reduktionen i emissioner. Grunden til, at det tager længere tid for andre industrier, er, at traditionelle emissionsreducerende tiltag som skift af brændsel – kul til naturgas og energieffektivitetstiltag – ikke påvirker disse emissioner. Det, der kræves for en større reduktion, er mere radikale ændringer, såsom proces- eller produktændringer.
Genbrug og fjernvarme spiller en stor rolle
Vi forbrænder det meste af vores husholdningsaffald i kraftvarmeværker. Vi bruger også anaerob nedbrydning eller kompostering, og mindre og mindre organisk affald ender på lossepladsen. Affaldshåndteringen er derfor blevet halveret siden 1990. Øget genbrug og genanvendelse bidrager positivt til klimaindsatsen. Affaldshåndteringen er derfor blevet halveret siden 1990.
Opvarmning med fjernvarme har også bidraget til at reducere kuldioxidudledningen. Inden for fjernvarme og kraftvarme har den store stigning i biobrændstoffer bidraget til at reducere emissionerne. I stedet for at bruge olie til opvarmning af huse og lokaler blev elektricitet vigtigere. Også i elektriske kedler og driften af varmepumper.
Kulstofafgift på fossile brændstoffer og et loft over emissioner
En kulstofafgift på fossile brændstoffer blev indført i Sverige i 1992. Skatten er steget gennem årene og er nu blandt de højeste i verden. Det har sat skub i overgangen væk fra fossile brændstoffer, især inden for opvarmning.
EU’s emissionshandelsordning for industri-, el- og varmeproduktionsanlæg indførte et loft over kuldioxidudledningen i disse sektorer i 2005. En reduktion af loftet for kuldioxidemissioner finder sted hvert år.
Der er sat et delmål for reduktion af emissioner fra indenlandsk transport i 2030.
Indenrigstransport har reduceret udledningen af drivhusgasser med 21% siden 1990. Udledningerne udgør normalt knap en tredjedel af Sveriges samlede udledninger. Personbiler og tunge køretøjer har de højeste emissioner. Men det brændstof, der tankes, har ikke øget udledningen over tid takket være iblandingen af biobrændstoffer. Det har at gøre med reduktionspligten, som regulerer, hvor meget biobrændstof brændstofselskaberne skal sælge i forhold til fossile brændstoffer. Energieffektivitet er også med til at reducere brændstofforbruget og CO2-udledningen fra de enkelte køretøjer. Andelen af genopladelige køretøjer stiger fra år til år.
Det foreløbige mål er at reducere udledningen fra indenlandsk transport med 70% inden 2030 sammenlignet med 2010. Der er stadig et stykke vej igen, og for at nå målet er det nødvendigt med en yderligere indsats for at øge andelen af vedvarende brændstoffer, forbedre energieffektiviteten og skabe et mere transporteffektivt samfund.
Sverige har et langsigtet mål om ingen nettoudledning af drivhusgasser til atmosfæren inden 2045.
